Skip to content
Ejendomsmæglerudsagn: Godt og børnevenligt område, hvor der bliver leget på vejene med naboernes guldklumper, tæt på skole, svømmehal, fodboldbane og massere af grønne områder perfekt til at gå ture og nyde naturen.

Bestyrelsesmøde jan. 18

Referat fra bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Maglehøj den 8. januar 2018

 

Til stede: Svend-Erik Nielsen, Alexander Lunde, Mette Wolff, Mikael Karlsen, Frants Bredgaard og Lisa Andersson (referent).

  1. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt.

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde den 27. november 2017

Referatet blev godkendt.

  1.  Økonomi – Udkast til regnskab for 2017 og budget 2018 samt langsigtet budget (til brug for generalforsamlingen)

Mikael fremlagde udkast til regnskab for 2017.
Mikael afventer svar fra kommunen på, om der er nogle restancer for medlemmer, der ikke har betalt kontingent.
Det blev i øvrigt bemærket, at vi ikke har fået regning for snerydning i 2016 og 2017.
Vedr. skilteposten mangler vi at få opsat skilte om hundeefterladenskaber. Det sørger Mikael for inden generalforsamlingen.

Mikael fremlagde også udkast til budget for 2018 og for 2019, hvor kontingentet er foreslået forhøjet med 1.000 kr. pr. år fra 2019.

I det kommende budget for 2018 lægges der en engangsudgift ind til udbedring af fortovet på den vestlige sti. For at vi har råd til at forbedre det og samtidig henlægge til asfaltering på vejene om ca. 10 år, foreslås kontingentet forhøjet som ovenfor nævnt.

Frants indhenter 2-3 tilbud på udbedring af stien, som kan komme med i budgettet.

  1.  Generalforsamlingen den 14. marts
       – Indbydelse (se udkast)
    – Dagsorden (se udkast)
    – Praktiske gøremål på dagen
    – Frist for udsendelse af materiale og udsendelsesmåde

Indbydelsen blev gennemgået og justeret. Der er tilmelding som sidst af hensyn til indkøb af forplejning.

Dagsordenen blev gennemgået og justeret.

Der skal bookes lokale. Det sørger Lisa for. Lisa medbringer lærred til dagen, Alexander medbringer projektor. Mikael sørger for smørrebrød og drikkevarer.

Vi skal senest sende materialet ud den 20. februar.

Materialet sendes pr. mail til alle dem, vi har oplysningerne på og omdeles i kuverter til dem, der ikke har oplyst mailadresse.  Lisa mailer og Mette omdeler.

Der skal sendes

  1. Indbydelse med fuldmagt
  2. Dagsorden
  3. Regnskab
  4. Budget 2018 og 2019

i nævnte rækkefølge.

Lisa sender en opdateret adresseliste til Mette, så Mette har overblikket over, hvor der skal afleveres i postkasserne.

  1. Næste møde

Næste møde blev aftalt til den. 5. februar 2018 kl. 19.30 hos Mikael for dem der kan fra bestyrelsen. Hvis alt er klar til udsendelse og omdeling inden, er det ikke sikkert, at bestyrelsen behøver at mødes denne dato.

  1. Evt.

Intet.

 

 

Back To Top