skip to Main Content
Ejendomsmæglerudsagn: Godt og børnevenligt område, hvor der bliver leget på vejene med naboernes guldklumper, tæt på skole, svømmehal, fodboldbane og massere af grønne områder perfekt til at gå ture og nyde naturen.
Ejendomsmægler udsagn -> ->
8959252247_4dca069366_b

Store Maglehøj og Lille Maglehøj

På den sydøstlige bygrænse i Frederiksværk står en række levende hegn, der afgrænser et parcelhusområde fra det omkringliggende åbne land og bymæssige bebyggelse. Hegnene er fredede sammen med Maglehøj.

Landskabet

Der er tale om et forholdsvis højtliggende landskab. Lige øst for det nord-syd-gående østhegn ligger gravhøjen Maglehøj i 70 meters højde. Såvel vest som øst for gravhøjen falder terrænet ned til henholdsvis Roskilde Fjord og Arresø. Maglehøj er en bronzealderhøj og har oprindelig været omgivet af fire andre høje, der i dag er gravet væk.

Plantelivet

Der er mange slags buske og træer i hegnene.
Hassel
Alm. hyld
Slåen
Hunderose
Vrietorn
Hvidtjørn
Flere af planterne vokser meget uregelmæssigt.

Ture og seværdigheder

Stien fører fra Havtornvej mod Maglehøj til Karlsgavevej eller vice versa. Når man har set Maglehøj, kan man vælge at følge stien til Brederød og lave en rundtur i Kappelhøj-fredningen. Se denne for turforslag.

Vejbeskrivelse

GPS X: 55.96502, Y: 12.037808

Fra syd kommer man til Frederiksværk ad rute 16/211, Hillerødvej. Ved en rundkørsel øst for bykernen drejer man ad Karlsgavevej mod øst. Lige efter drejer man mod syd ad Havtornvej og for enden af denne og parallelle veje fører der en sti ud mod syd og mod øst. Stedet, hvor man kan se ud over markerne mod nord, afslører også udsigten og stien til Maglehøj.

Alternativ: Ca. 900 m længere ude af Karlsgavevej findes parkeringsmulighed på højre side – herfra sti til Maglehøj og videre ind i fredningen med de levende hegn.

Fredningen og dens pleje

Se bestemmelserne her Fredning
Maglehøj Hegn, fredet 1937
Det var det lokale fredningsnævn, der godt vil have fredet hegnene. Jorddigerne må ikke fjernes, nedrives, undergraves eller bortgraves. Bevoksningen må ikke ryddes, hugges eller nedskæres. Ingen skilte, ledningsmaster i eller ved hegnene og fældede buske må ikke henkastes langs hegnene. Fredningsnævnet fredede hegnene og Overfredningsnævnet ligeså.

Yderligere info:

DN Halsnæs Birgitte Benzon Bang Krudttårnsbakken 1 1 tv 3300 Frederiksværk Tlf.: 47980244 Email: halsnaes@dn.dk

Oldtidshøje på Arrenæs

Arrenæs’ markante beliggenhed midt i Arresø, har siden oldtiden fascineret lokalbefolkningen. Man kender til mindst 25 oldtidshøje fra Arrenæs. Det åbne område er et såkaldt “kulturarvsareal”. Her har tidligere ligge 9 oldtidshøje. Kun 4 har overlevet op til i dag. Det er henholdsvis Store- og Lille Maglehøj, Skrædderhøj og Buskhøj.
Store- og Lille Maglehøj, som ligger på kommunalt ejet arealer, er lige som hoveedparten af Arrnæs’ oldtidshøje broncealderhøje. Broncealderhøjene er gravsteder, dom blev anlagt for mellem 2.500 og 3.500 år siden

En lokaløkologisk katastrofe

Det var et kæmpe arbejde at anlægge en gravhøj. Højens “byggesten” bestod primært af rektangulære græstørv, som blev afskrællet fra nærområdet. Det anslås at der alene til Store Maglehøj er afskrællet tørv fra ca. et 20.000-30.000 mstort areal. Man har således ødelagt store , åbne og dyrkbare arealer til højopførelsen.
Det virker som økologisk galskab, at landbrugsfolk i broncealderen sådan spolerede værdifuld agerjord, men denne ekstravagante anvendelse af græstørv har blot været med til at understrege den lokale bygherres status og ikke mindst naturressourcer.

Hvorfor pleje en oldtidshøj?

Hvis ikke højene jævnligt plejes , “camoufleres” disse gravsteder gradvist af krat og skov. Skrædderhøj og Buskhøj er i dag frilagte. Vokser der store træer på gravhøjene, kan træernes rødder udtørre højens indre og derved påbegynde en nedbrydning af gravkamrene.
Når man synliggør gravhøjene, bliver formidlingsværdien styrket og det bliver lettere at fortælle om oldtidens levevis og bosættelser. I øvrigt kan man på velplejede oldtidshøje stadig finde rester af en særlig flora, som er tilpasset højenes oprindelige lysåbne og og næringsfattige tørvejord.

Halsnæs’ natur på top 10 i Danmark

NUMMER 9 Halsnæs natur er så god, at den placerer sig som nummer ni på listen over danske kommuner. Det viser naturkapitalen, der er en oversigt over naturens tilstand i landets 98 kommuner, fortæller Danmarks naturfredningsforening (DN) i en pressemeddelelse.

Halsnæs’ enge, moser, heder, overdrev søer og skove er naturperler, der har stor national værdi. Det viser naturkapitalen, der er lavet af forskere på Aarhus Universitet på baggrund af data fra det nationale biodiversitetskort.

Halsnæs scorer 46 point ud af 100 mulige i denne ‘naturmåling’  og placerer sig dermed som nummer ni på listen over naturrige kommuner. Landsgennemsnittet er 24 point.

Med naturkapitalen er det første gang, at der er skabt overblik over kvaliteten af natur fordelt på landets 98 kommuner. I Halsnæs Kommune markerer enge, heder, overdrev, moser, skove og søer sig som natur, der har national naturværdi. Det betyder, at naturen er så god, at den vækker interesse ud over kommunens egne grænser, og at nogle sjældne og mere kræsne arter af dyr og planter trives her.

Print Friendly, PDF & Email
Back To Top