skip to Main Content
Ejendomsmæglerudsagn: Godt og børnevenligt område, hvor der bliver leget på vejene med naboernes guldklumper, tæt på skole, svømmehal, fodboldbane og massere af grønne områder perfekt til at gå ture og nyde naturen.
Ejendomsmægler udsagn -> ->
Maglehøj_0004

Carl Christensen : FREDERIKSVÆRK
Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund
Gyldendalske Boghandel MCMXXVI

Uddrag fra siderne 7,8,11,12,13,17,18,68,69,134,135

Oprindelsen til de danske Købstaeder taber sig for de flestes Vedkommende i den graa Middelalder. Blandt de i en nyere Tid tilkomne indtager Frederiksværk en ejendommelig Stilling. Som Købstad er den fremdeles en af Landets yngste, idet den først indtraadte i Købstædernes Række den 1. april 1907; men hvis man daterede Oprindelsen fra det Tidspunkt, da Bebyggelsen og virksomheden her begyndte, maatte man gaa betydeligere tilbage. Oprindelsen ligger saa langt tilbage, at den nu maa siges at have historisk Interesse, og dog Nutiden saa nær, at det er muligt paa Grundlag af skriftlige og mundtlige overleveringer saa at sige at rekonstruere det gamle Frederiksværk.
Beklageligt nok er Frederiksværks Administrations Arkiv kun ufuldstændig bevaret. Saaledes mangler alle Journalsager forud for 1811. Værdifulde Oplysninger om Stedets Historie findes i Inspektørerne P. Falsters og E. P. Tschernings Beskrivelser, i Ciselør Wincklers Kort med tilhørende Beskrivelse, i Rescriptsamlingen , og i Byraadets Arkiv of Forhandlingsprotokol, i August Pedersens Manuskript ”Familiebogen” af 1860, i A.F. Tschernings og hans Hustru E. Chr. Tschernings efterladte Optegnelser. Mundtlige Meddelelser er særlig tilgaaede Forf. fra Skomagermester Chr. L. H. Tollerup der har dem fra sin Fader, som var født paa værket i 1810. Endelig er tidligere Tiders Forhold ikke ganske udviskede i Terrainet.

Samstemmende Beretninger gaar ud paa, at Grunden, hvorpaa Frederiksværk ligger, har været øde; ”et maadeligt Overdrev og nogle Flyvesandsbakker”, siger Falster. Overdrevet tilhørte Bønderne i Kregome, Brederød, Sonnerup og Vinderød. Det hørte for øvrigt den Gang til Kregome Sogn. Nord for Frederiksværk er der endnu noget, der hedder Brederød Enghave. Paa Overdrevet har der næppe ligget et eneste Hus. ”Engene“, det vil sige de lave Strækninger ud mod Fjorden, ”var bevoksede med meget smaat Lyng og lidet Græs“. Hele Strækningen kaldtes “Fænget“, det Navn der i disse Egne brugtes om udyrkede Strækninger og Udmarker. Da Fabrikkerne var blevne anlagte, kaldtes den nordlige Del ”Krudtværksfænget”, den østlige Del ”Gethusfænget” den sydligste Del ”Køgefænget” efter ”Køgehuset”, den vestlige Del, der benyttedes af Hovedgården Arresødal, ”Hovfænget”. Kun den sidste Benævnelse har holdt sig ned til Nutiden; efter at Ordet ”Fæng” er gaaet af Brug, har Folk søgt at finde Mening i Navnet ved at lave det om til Hofvænget. Der har for øvrigt været talrige ”Fæng”, ”Faang”, eller ”Fang” paa Egnen saaledes Stenholtsfæng, Annis Faang og Lynæs Fang. Sidstnævnte er ikke mere Navnet paa Lynæs Overdrev, som det nu hedder, men paa den lavvandede Del af Fjorden ud for Overdrevet.De nuværende Skove ved Frederiksværk er hovedsagelig plantede i en senere Tid. P. Falster siger, at der paa Bakkerne i Syd var nogen Skov, da Classen overtog Værket; ”men samme var ruineret indtil paa nogle enkelte Gamle og ej til andet end Brændsel brugelige Træer (nær), som endda ikke blev bortryddede, førend de ej mere bar Blade”. I nogen Modstrid hermed skriver E.P. Tscherning 40 Aar senere: ”Paa sværtebakken, Høbjergene og Krudttaarnsbakkerne findes ogsaa skønne Bøgetræer, meget ældre end Værkets Anlæg, som efterhaanden er afdrevne og endnu afdrives.” Hvad det er, Tscherning kalder Sværtebakken, er det nu næppe muligt at afgøre. I eet stemmer udtalelserne overens, nemlig at der paa Bakkerne mod syd fandtes Rester af tidligere Tiders Skove.
Af gamle Diplomer fremgaar det, at der foruden de nuværende Byer i Kregome sogn tidligere har ligget en By, der hed Kullerup. Endvidere ved man, at Kregome, Sonnerup, Dronningholm og Kullerup skove stødte sammen. Da alle de nuværende Byer i sognet ogsaa fandtes dengang, og Dronningholms Beliggenhed ved Dunke er kendt, kan Kullerup kun have haft sin Plads i Sognets nordvestlige Hjørne, altsaa, hvor nu Frederiksværk ligger. Den kan have ligget noget sydligere; men Adgangsvejene til den maatte da ganske være forsvundne, hvilket er lidet troligt, da næppe noget er saa uforanderligt som gamle Veje. Alt taler da for at Kullerup har ligget ved Vejkrydsningen paa Frederiksværks Grund. Da Kullerup forsvandt – før Reformationstiden – om under Pest, ved Ildsvaade eller af anden Grund, kom dens Tilliggende til at ligge hen som Overdrev, som Fæng.
De nuværende Gader i Frederiksværk falder kun i ringe Grad sammen med de oprindelige veje over Fænget. Da Kanalen har overskaaret disse, er det mere mærkeligt, at de overhovedet endnu kan paavises. Fra Brederød fortsattes Vejen som endnu gennem Sandskaaret. Dens videre Fortsættelse maa man tænke sig i lige Linie tværs over Torvet, ad Vandingsstedet for Enden af Arsenalet, over Kirkepladsen, bag om de forreste Huse i den østlige Husrække i Nørregade og derpaa videre ud ad denne ad Asserbo til. Fra Kregome gik Vejen Gennem Lille Kregome, langs Stranden forbi Bjørnehoved, videre ind mod Byen, tværs over Jernbanegade og VognmandsGade ,hvor Fabrikkens gamle Hus ved Jern banesporet endnu har sin skraa  retning bestemt af den, ind paa Fabrikken, hvor den drejede mod Øst, krydsede Sandskaarsvejen, gik videre gennem Skoven, hvor Landevejen nu gaar, drejede saa over mod det nuværende Arresødal et Stykke vestligere end nu og fortsatte saa ad Vinderød til gennem den nuværende Skovridergaards Have, inden for Gærdet langs denne. Paa Fabrikkens Grund har man stødt paa et Stykke Brolægning, hvor Vejen har gaaet ind. Før Fabrikken blev anlagt, drejede Bjørnehovedvejen op ad den nuværende Jernbanegade og fortsatte i lige Linie til Foden af Sygehusbakken og derfra videre ad Vinderød til.
Den nuværende Landevej gennem Kregome eksisterede ikke dengang. Den blev anlagt omkring ved 1802. P. Falster fortæller, at General Classen i 1759 havde ”efter eget tykke afgravet L,andevejen til Frederikssund, da den efter hans Mening ved sin Nærhed kunde blive farlig for Krudtværkerne”. Den Vej, der kunde blive farlig, var den nys omtalte oprindelige Vej Syd paa, idet der dengang laa et lille Krudtmagasin paa den lille Bakke, der skyder sig ned mod Vejen. Spor af den Landevej, han anlagde, kan endnu ses op gennem Skoven mod Carlsgave, hvorfra den Gik videre Gennem Brederød.
Det, man nu forstaar ved Osbro, er de to Husrækker, der ligger langs Lynæsvejen. Oprindelig var det naturligvis Broen, der bar Navnet, vel at mærke ikke den nuværende Bro, der sammen med Lynæsvejen er bygget af General Classen. Den oprindelige Bro laa et Stykke længere ude mod Aamundingen og bar altsaa sit Navn med Rette, idet Os betyder Munding. Man ser ofte Navnet skrevet med Aa, hvilket maa være fejlagtigt. Der lindes da heller ikke nogen Aas i Nærheden. ”Vinderød Aas”, der er det Gamle Navn paa Vinderød Skov, kan selvfølgelig ikke have givet Navn til Broen. Navnet Osbro stemmer da ogsaa overens med den stedlige Befolknings Udtale af Navnet.

Da Classen i 1759 havde afgravet Landevejen til Frederikssund, indtog han uden videre flere Jorder, som tilhørte de Brederød Bønder – rimeligvis det nuværende Carlsgave og Frederiksværk Markjord mod Syd – ”ja lukkede for dem med Gærder tværs over deres besaaede Rugagre”. Disse Arealer fik Navnet ”Lillevang”. Allerede i 1760 blev det paalagt Bønderne i Kregome, Brederød, Vinderød og Kassemose at gøre Hoveri til Værket, og at Classen ikke gik lempeligt frem overfor Bønderne, kan ses af, at Regimentsskriver Dahlstrøm klager over, at hans Ordrer angaaende Flyvesandets Dæmpning ”havde intet Gehør hos Bønderne, fordi Classen, til hvem Bønderne gør Hoveri, ikke vil tillade dem saa megen Tid, ja næppe at pløje og saa til deres i Fæste havende Gaarde”.
Den 4. Juli 1764 blev alt Bøndergodset i Kregome, Vinderød, Melby og i Torup Sogne henlagt til Værket tillige med Halsnæs, Borup og Hagelse Skove. Den Ømhed, Classen udviste med Hensyn til Plantningerne ved Frederiksværk, synes han ikke at have lagt for Dagen overfor de fjernere liggende Skove. I hvert Fald er det gaaet Borup og Hagelse Skove, ligesom det er gaaet Kregome Skov; de er forsvundne.
1765 købte Classen Øvre Mølle, som han nedlagde 1771 for at skaffe Møllen i Frederiksværk mere Søgning.
Ogsaa Hagelse Mølle erhvervedes, men først i 1779. Det var Classens Hensigt at lade den indrette som Krudtmølle, men han opgav det igen, bl. a. fordi den laa saa langt fra Værket. Desuden befrygtede han, at der vilde indtræde Vandmangel, ”og de omkringliggende Bønder vilde finde Lejlighed til med bestandigt Klagemaal, ligesom Lille Lyngby Bønder over deres Tørvemoser, at søge Rettergang”.
Paa den til Bryggeriet tidligere hørende Mark findes et Højdepunkt, der kaldes ”Møllebakken”. Nogen Mølle har sikkert aldrig ligget her; men det har rimeligvis af Classen været paatænkt at lægge en Vejrmølle her. Møllen findes for øvrigt markeret paa et Kort fra Midten af det forrige Aarhundrede.
Classen havde efterhaanden faaet saa store Arealer samlet, at han deraf kunde oprette to Hovedgaarde, Arresødal 1769, Grønnæssegaard 1775; til sidstnævnte benyttedes Byerne Gryndese, Rorup og Fornerup.
Af de ved Frederiksværk Tid efter anden inddragne Arealer optog selve Værkerne og den til disse knyttede Bebyggelse det meste af det, der nu bærer Betegnelsen ”Frederiksværk Bygrunde”; enkelte Virksomheder laa dog uden for denne. Det øvrige hørte under Arresødal, dels som Skov, dels som Ager og Eng. Under Avlsgaarden dreves altsaa Frederiksværk Markjord, saavel Syd som Nord for Byen, det nuværende Carlsgave, Sørup Vang, der dengang ikke var beplantet og altsaa virkelig var en vang, de under det nuværende Arresødal hørende Arealer, det meste af Classens Bakke med tilgrænsende Arealer mod Nord, Brederød Enghave og Skorvridergaardens Tilliggende; selve Skovridergaarden eksisterede ikke den Gang.
Det er i Classens Tid, Frederiksværk og dets Omgivelser i det hele faar det Præg, de bærer den Dag i Dag. Hvad der sammen med Fjorden og Arresø giver Egnen det idylliske Udseende, for hvilket den tør siges at være berømt, er de dejlige Skove, der i en Halvkreds bedækker Bakkerne omkring Byen. En stor Del af disse Skove er plantede i Classens Tid. De plantedes bl. a. for at dæmpe Sandet, som af Blæsten førtes ind paa Maskinerne, og for paa Skraaningerne langs Kanalen at binde Sandet, der skred ud i denne og hindrede Vandets frie Løb. Det har ikke været noget let Arbejde at frembringe Skov paa de nøgne, tørre Bakker; det hedder sig da ogsaa, at af 10 Træer slog næppe 1 an, saa at der stadig maatte plantes paa ny.

Paa Godsets Udskiftning blev der under Hassler straks taget fat, og dette Arbejde dreves med en saadan Kraft, at det var tilendebragt i faa Aar. Hoveriet blev hævet mod en billig Afgift. Arresødals Hovedgaard blev nedlagt. Dens daarlige Jorder blev dels udparcellerede til Husmænd der stod i Værkets Tjeneste og var Adsplittede i langt fra liggende Byer, dels bortforpagtedes de til Beboerne på Værket, hvis Næringsdrift giorde det nødvendigt for dem at holde Heste. Paa den Maade opstod Carlsgave, hvortil dengang en Del af det nuværende Frederiksværks Markjord ogsaa hørte. For at skaffe Arbedskraft til Grønnæssegaard oprettedes paa samme Maade de mange smaa Brug, der udgør Byerne Store og Lille Carlsminde. Saavel disse to Byer som Carlsgave minder ved deres Navn om deres Stifter Carl af Hessen.

Til Frederiksværk hører ogsaa den saakaldte ”Markjord”. Denne hørte oprindelig til Carlsgave baade Nord og Syd for Byen, og de paa en Del af Markjorden liggende Huse kaldtes derfor ogsaa ved Indlemmelsen ”Carlsgavehusene”. Paa Kortet over Markjorden er de betegnede med Numrene 1-18. De fleste af de oprindelige Huse er nu nedrevne, og deres Grunde udstykkede. Saa meget glat gik det nu ikke med Indlemmelsen af Carlsgavehusene. Indehaverne fik Valget mellem at gaa over til Livsfæste eller at blive Selvejere; men for det Tilfælde de vilde købe, forbeholdt Staten sig for enkeltes Vedkommende at fraskære Lodden et Stykke til særskilt Salg. Indehaverne syntes ikke om dette, og Kommunalbestyrelsen heller ikke. Sidstnævnte havde desuden en særlig Bekymring, idet den frygtede for den Fattigbyrde, Indlemmelsen af Husene kunde give Anledning til. Men Staten stod fast paa sit Standpunkt, og omsider maatte baade Kommunalbestyrelsen og Husenes Indehavere give Køb. Markjorden blev indlemmet, og godt var det for saa vidt. Byen har saa vist ikke for meget Rum at røre sig paa endda.
Husenes Indehavere gjorde endnu et Forsøg paa at komme i Besiddelse af deres Jord igen. Ved Bortsalget af Huse og Arealer i Frederiksværk benyttede Staten den Fremgangsmaade, at naar nogen gjorde et antageligt Bud paa et eller andet, indrømmede Staten vedkommende Ret til at forlange det paagældende stillet til Auktion. Dette skete saa, hvorpaa den høistbydende fik det tilstaaet, som der holdtes Auktion paa, dog at Budet skulde approberes af Regeringen. De af Carlsgavehusenes Indehavere, der havde maattet afgive Stykker af deres Lodder, gjorde nu Bud paa disse Stykker og forlangte dem stillede til Auktion, blev ogsaa højstbydende og gik nu i deres Troskyldighed og ventede paa Approbation. Men de giorde Regning uden Vært. S. A. Brend-strup rejste ind og købte det hele under Haanden. En af Indehaverne havde været klogere end de andre; det var Snedker Jens Glostrup. Han valgte Livsfæste og beholdt derved hele sin Lod, og nogen Tid efter fik han hele Ejendommen til Købs uden at måtte afgive noget af Jorden.

 Nyeste matrikkelkort

Frederiksværk Markjorde

 Matrikkelkort fra beg. af 1800 tallet

Bukketornvej består af 57 parceller.

33 fra Frederiksværk markjorde no. 74.

14 fra Fredriksværk markjorde  no 11.

Kristtornvej består af 46 parceller.

Alle udstykket fra Frederiksværk Markjorde no. 74.

Herunder kan du hente alle officielle matrikkelkort over Frederiksværk

1851-1880  1880-1911  1880-1936-2  1880-1940  1911-1936  1936-1973  1936-1988  1973-1988

Maglehøj_0003

Denne årbog for 1961
er udgivet på Frederiksborg Amts Historiske vegne
af L.C.Jensen, Knud Klem, H. ring
og Jørgen Paulsen

 

Herunder gengives lidt fra siderne 83,85,86,93,94,95

Sproget er i denne Egn yderst slæbende og ubehageligt, og Bønderne ere som Fæe; vi tiltalte nogle, men fik neppe Svar, derimod gloede de paa os som paa fremmede Dyr; og hvad de svarede os, var saare eenfoldigt. For at faae et Glas Melk gik vi ind i et Bondehuus, hvor en Kone stod eene i Stuen; stank mødte vor Næse og al Slags Ureenlighed vore Øyne; hun kunde neppe forstaae os; da vi endelig havde faaet hende giort begribeligt, at vi vilde have Melk, satte hun et græsseligt stort Kar for os og forundrede sig meget over, at vi ej kunde drikke det ud altsammen. I Frederiksværk, som ligger en Miil derfra, havde hun aldrig været, som ikke forekom mig saa forunderligt, da jeg i Jylland kiender saa mange Exempler paa saadan Aands-Indskrænkning.
Vi gik nu videre til Ubberup og fra denne Bye gaaer man op ad en Bakke til Byen Kregume, som Bønderne udtale Kreime. I denne Bye talte vi med en Bonde, som spurgte os, on vi skulde til Værket at arbejde; Han Mae nok have taget os for et Par Haandverks-svende. Skade, at vi ej gave os tid til at indlade os lit nøyere med ham om Daglejen og andre Ting, der kunde velkomme os som Haandverkere – Frideriks-Værk kaldes i hele Egnen ——- eller efter den stygge dialekt Vhæ´rkit.
Arm i Arm vandrede vi nu op ad en høy langsom opstigende Bakke, paa hvis Side Rugagrene bølgede sig saa sagtelig frem. Vi skyndte os at naae Bakkens Spidse, fordi vi ventede der at finde, hvad vi ogsaa fandt – en sielden Udsigt. Før var Eenerum mit non plus ultra, men – da vidste jeg endnu ei, at der var en Magle-Høy; vi stode henrykte; en umaalelig Horizont trindt om os. Vi saae paa én gang lsefiorden, Roeskilde-Fiorden, Arre-Søen og i Baggrunden det sorte blaa Kattegat. Henved 20 Kirkespidser ragede deels frem i fierne Horizont, deels laae strøede om os paa Sletterne. Imellem lsefiorden og dens Datter Roeskildefiorden saaes de skiønne Jægerpriis’s Egne; i fierne Vest Ods-Herreds Kyster; et høytideligt Stille hvilede over Naturen og vore Siele sympathiserede med den. I denne behagelige Sinds-stemning forlode vi nu dette fortryllende sted for at vandre videre frem til Frideriksværk, som nu kun var 1/2 Fierdingvej borte.
Fra en Høi tæt uden for Værket kan man oversee dette skiønne Sted. Det ligner en Plantage, mellem hvilken man seer et og andet Huus indstrøet. Det ligger i en Dal, og en Bugt af Roeskilde Fiord sniger sig ind til det. Rundt om Paa Høyene ligge Krudt-Magaziner og til at bevogte disse er her henlagt en Guarnison af 4o Invalider med 2 Under-officerer og en Capit. Scherning, Som er Chef og tillige lnspectør ved Verket. Af disse Invalider traf vi strax nogle, da vi kom ind paa verket, og en Dreng, som gik i samme Uniform som hiine, viiste sig strax villig tll at anvise os Herberge. Vi kom da til Kroen omtrent Kl. 8 i Aften; Manden, som holder Kroen her, hedder Larsen. At det forekom ham og hans Kone meget fremmet at see Folk, nogenlunde skikkelig klædte, komme vandrende hid til Fods, mærkede vi deraf, at han med nysgierrige og mistænkelige Øyne maalte os fra øverst til nederst, og spurgte os, om vi vare komne hid til Søes, siden vi saa kom vandrende, og det forekom ham meget forunderligt, da vi svarede ham, at vi saaledes vandrede om i heele Sielland. Vore Navne bleve vi anmodede at opgive paa et Stykke Papir, og dermed bleve vi indførte i vore Værelser. – Vi fik et koldt Aftensmad, som vi meestendeels lod urørt, da det Smør man satte for os ikke lignede de Sorter, vi vare vandte til at spise, hvilket vi og bad Pigen at melde hendes Madame fra os. For Resten fik vi 2 smukke rummelige Værelser og en god Seng.

Vor Vej faldt atter forbi Magle-Høy og atter maatte vi derop far at nyde denne himmelske Udsigt. Længe stode vi her, og længere vilde vi have staaet der. Vi orienterede os saa got vi kunde i den heele Prospekt og jeg fik Neumann til Paa et Stykke Papiir at giøre et Udkast over denne herlige Situation; min Hattepul tiente ham til Skriverbord; han berigede sin Journal med dette Udkast og paa foregaaende Side har jeg og ved en ufuldkommen Grundridsning vildet give mine Læsere en nogenlunde Idee om denne Situation og guddommelige Prospekt.
Vi gik da nu videre og passerede atter Kregume, hvor vi drejede af paa høyre Haand ned til Frideriksund langs med Roeskilde-Fiorden. Overalt stode Markerne herlig, og man formoder, at Kornet i Aar vil blive ovefrmaade let til Tab for Landmanden, da deels Freden er sluttet udenlands, saa man der intet behøver, deels Norge nu og næsten kan forsyne sig selv. – Vi kom paa denne Vej ingen Byer igiennem, man havde adskillige paa Siderne. Da vi vare midtvejs, kom en Vogn rullende efter os. Vi besluttede at søge at faae Sæde paa denne for at komme des hastigere til Iægerspriis. Det lykkedes, og den kiørende Mand, Hans Jensen, Skytte og Skovrider paa Jægerspriis selv, tog os villig op. Nu rullede vi af , havende Isefiordens Arm paa høyre Side og paa venstre Landjorden med adskillige Gravhøye, eftersom Regiments-Qvarteermester Wolk, der mødte os her og boer i Nærheden, fortalte os; denne Mand indbød os og til at tage Frokost hos ham i Morgen, naar vi kom forbi paa Vejen til Slangerup. Inden føye Tid vare vi nu i Fridericsund, hvor vi stode et Øyeblik af hos en Kiøbmand, med hvem vor Veturino havde noget at bestille. Frideriksund er kun en lille og langt fra smuk Bye; imidlertid skal den dog have god Handel paa Norge, og har taget Fordeelen fra Slangerup, der ved denne Lejlighed er falden fra en anseelig Høyde, som den fordum stod paa, til den laveste Uselhed.

Maglehøj_0007

“Frederiksværks historie i omrids”
Af Gerh. Hornemann
Særtryk  af festskrift i anledning af Frederiksværks og omegns sparekasses 75-årige beståen.

Uddrag fra siderne  3,4,5,6,7

Paa det Sted, hvor nu Frederiksværk ligger, var der for 200 aar siden et ”udueligt” overdrev, Hvis daarlige Joed gav plantevæxten ringe Næring, og som omrammedes af golde Flyvesandbakker. Kun på de nuværende Krudttaarnsbakker mod syd stor der rester af gammel Bøgeskov, men den havde i hvert faaet sin Bekomst, da man efter Midten af det 18. Aarh. Lagde Grunden til de nuværende udstrakte Plantninger. Danmarks første og på en vis Maade eneste Fabriksby kan takke Aaen for sin Tiulblivelse. I Aaret 1717 begyndte man at graveden, fordi Arresøs tidligere Afløb, der fra et Punkt lidt norden for Kassemose i et stærkt bugtet Løb havde ført Søens Vand ud i Isefjord ved Osebro, i Tidens Løb var blevet tilstoppet af Flyvesand. Dette havde medført at Arresø Gang på Gang gik over sine Bredder, oversvømmede de omliggende Bønderbyers Marker, delvis også Byerne selv, og tilsidst truede dem med ødelæggelse. For at  afværge disse ulykker bestemte Fredderik IV sig da til at lade grave en kanal sønden for Vinderød lige mod Vest.

I 1776 overdrog Frederik V Kanonværket, som det dengang kaldtes, uden Vederlag til Etatsraad Just Fabricius og Kancelliråd Johan Frederik Classen, for at de her skulle indrette en Krudtfabrik. Med kongens Tilladelse gav de Etablissementet navnet Frederiksværk og dermed begyndte Værkets Historie.

Der savnedes arbejdskraft og derfor androg de to Mænd om at faa overladt Bønderbyerne Brederød, Sonnerup, Vinderød og Evetofte med tilhørende hoveri. Kunne de ikke opnå dette, ”et og alt”, som Classen kaldte det, truede de med at opgive det hele. Men vilde man gøre dem den Indrømmelse, stillede de ogsaa store ting i udsigt. Der, hvor Kongen nu kun havde 30 fattige Bønder, der tilbragte deres Liv i Ørkesløshed og med at så Sandhavre, vilde han med tiden komme til at besidde en Koloni af nogle hundrede nyttige og velformuende  Haandværkere. Fredeeriksværk vilde blive Danmarks Birmingham, og Landet vilde her komme til at eje en Herlighed, som ingen anden Nation havde magen til (dette lykkedes ikke i første omgang!!)

Flere historier om Frederiksværk kan bl.a. læses her:

”Oprettelse af husmandskolonierne på Frederiksværk Gods omkring 1880”
Af Cand Mag Søren Jessen
Fra det gamle Frederiksværk
Årbog 1987 Frederiksværkegnens museum

”Oprettelsen af Arresødal og Grønnessegård”
Af Søren Jessen
Frederiksværk før og nu
Årbog 1989 Frederiksværkegnens museum

 

.

Print Friendly, PDF & Email
Back To Top